Der findes en lang række termer for den trend, man har kunnet spore i modebilledet gennem 2015, og som vi også kommer til at se meget mere af i 2016. Nemlig det posede look, gerne med en streetwear-vibe. Inden for både herre- og damemoden er det blevet helt legalt at lege med volumen samt forskellige længder. En voluminøs jakke eller hættetrøje passer derfor perfekt samt med et par slim fit jeans.Et oversized look er måske en kærkommen gave til dig, der har fået lidt ekstra på sidebenene efter en julemåned med konfekt, risengrød og and! Hvad enten du er bevidst om det trendy i et casual look eller blot søger tøj til store mænd, er nettet din bedste ven. Og husk, bare fordi tøjet skal være casual, betyder det ikke, at det skal være ”trashy”. Tværtimod! Vælg i stedet kvalitetsvarer, der får dig til at føle dig ekstra godt tilpas, og som med stor sandsynlighed også holder i hele 2016.
Lad os være ærlige. Den økologiske trend har til tider haft det umådeligt svært, både når det kommer til køledisken og garderobeskabet, og det skyldes bestemt ikke, at producenterne ikke har været klar til at satse på bæredygtighed. Det har snarere været et problem at få kunderne overbevist om kvaliteten i økologi. En ting, som Jack & Jones måtte sande op gennem 2000’erne.Ikke desto mindre ser det ud som om, at den økologiske modetrend for alvor er ved at få hul på bylden, bl.a. gennem en bedre mærkning og endnu smartere produkter. Flere og flere brands er begyndt at satse på rene økologiske tøjprodukter, og skal du begynde et sted, kunne du f.eks. vælge et par bambussokker eller undertøj i økologisk bomuld. Har du brug for endnu flere tips til, hvordan du kan hylde den økologiske trend, kan du bl.a. følge med på Rose Maimonides blog om økologi. Her er omdrejningspunktet alt fra økologisk herretøj til økologiske hverdagsprodukter, og det er underholdende læsning!
]]>Tager du et hurtigt kig på klædeskabet derhjemme, vil du sikkert lynhurtigt kunne finde en række bomuldsprodukter blandt de mange tekstiler på bøjlerne. Miljømæssigt set er bomuld en af de store syndere. Den dækker et forholdsvis lille areal, svarende til 5% af det dyrkede areal verden over, men sprøjtes i høj grad med insektmidler, så mindre bomuld går til spilde på markerne. Forbruget af insektmidler svarer faktisk til næsten 25% af det samlede forbrug på verdensplan (Kilde: http://www.ecouture.dk/csr)!
Inden for det seneste årti har der derfor været en bevægelse hen mod at producere smart modetøj og smukke boligtekstiler af mere økologiske alternativer, såsom bambus og økologisk bomuld, der høstes i hånden og uden brug af pesticider. Begge dele er velegnet til industrien, da det garanterer en perfekt blødhed, og bambus har endda både svedtransporterende og åndbare egenskaber.Går du efter økologiske tekstiler i butikkerne, vil du helt sikkert kunne finde en lang række lækre og innovative produkter på markedet, der hævder at være økologiske. Desværre overholder ikke alle produkter de økologiske standarder gennem hele fremstillingsprocessen, ligesom flere skønhedsproducenter har svært ved at hævde, at ingredienserne er 100% økologiske. Mange er dog godt på vej, ligesom regelsættet på området er i gang med at blive skærpet, idet der findes mange forskelligartede certificeringer, både inden for det danske og det udenlandske marked.Du bør dog ikke afholde dig fra at vælge økologi – for mange af nuværende økologiske produkter er faktisk det rene guld for både krop og miljø.Vi byder dig velkommen her på hjemmesiden, hvor vi forhåbentlig kommer til at gøre dig lidt klogere på økologi og de mange alternativer inden for området.
]]>