it's a palace

Sidste år skete der det besynderlige at jeg sagde ja til at gå med i Brugsrådet her i vores lille by.

Så sad vi til Brugsrådsmødet og skulle konstituere os, og der skete det endnu mere mærkelige at ordene “Jamen så kan jeg godt være formand” røg ud af min mund.

Nu er det blevet tid til mødet hvor Årsberetningen skal fremlægges fortalte Brugsuddeleren mig i går, da jeg var nede hos ham og hente kiks og mælk.

I år bliver mødet holdt i baglokalet til Brugsen.

Men til næste år kunne Brugsuddeleren godt tænke sig om vi kunne fylde Forsamlingshuset med spisning og underholdning og få draget nogle flere af borgerne fra byen ind i mødet.

Jeg tænker at jeg skal af med den Formandspost inden næste år.

Det bliver ikke svært at holde en Årsberetning for de aktiviteter vi har lavet i Brugsrådet i år. Vi har lavet nogle fine arrangementer, som jeg godt kan gengive formen og følelsen af.

Men eftersom jeg også er formand i mit eget liv, så begyndte jeg naturligvis at tænke på en Årsberetning fra hvordan mit liv har formet sig det sidste års tid.

Måske er det meget godt at gøre flere gange om året. Ikke kun til nytår, hvor man både er i underskud med lys og i overskud med sentimentalitet.

Jeg tror de fleste af os vil blive forbløffet over hvor meget vi rent faktisk bevæger os.

For mit eget vedkommende, så kan jeg nærmest ikke genkende Anja, februar 2011, når jeg tænker tilbage på hvordan jeg havde det og hvor jeg var i mit liv på det tidspunkt.

Og hvis vi ser tilbage og tænker: Hvad pokker? Der er ikke sket en skid? Endnu et år brugt med X-Factor og matadormix!

Så er det måske på tide at få fingeren ud, sælge huset og tage på den jordomrejse, så vi har en ordenlig beretning at give til næste år.