Dehydreret Palmekål
Det kan lyde mystisk, men jeg kan afsløre at dem jeg har smagt rundt omkring har smagt helt fantastisk. Ikke på nogen måde som kartoffelchips fra Kims, men bare dejligt kålet, krydret og knasende.
Ovre på marken var alle grønkålene blevet rippet.
Det er godt at de er blevet spist, for om ikke så længe, så skal vores grøntsagsmark pløjes så der kan hældes kompost ud på den og i år skal der sås havre på den.
Rosenkålsplanterne stod og var fine frosne blomster, men uden små kål på stokkene.
På grund af alt den regn vi fik sidste sommer, så gik vores kål helt amok. De blev kæmpestore, men også sorte og mugne i bladene. Så der ligger en del kål på marken, som dyrene har gået og hygget sig med. Det her er et mutantspidskål, som der er nogle der har haft glæde af at tygge i.
Nogle rødkålsplanter stod tilbage og havde lavet fine vinterblomster.
Efter lidt tid fandt jeg palmekålen. Den var der masser af tilbage. Den plukkede jeg og fjernede stænglerne fra for at lave chips af.
De var lidt bløde på grund af frosten, men kunne fint bruges. Jeg hældte lidt tamari og salt på dem og lagde dem i dehydratoren.
De blev gode, sprøde og salte og smagte lidt af tang? Jeg har også dehydreret sød kartoffel, skåret i helt tynde strimler. Jeg troede de ville blive mere klassisk chips agtige, men det lykkedes ikke helt. Jeg tror de skulle have haft en del mere olie over sig, for de er stadig ret melede, selvom de er knastørre. De er okay, men ikke superlækre.
Ellers går det fint med at spise mere råt. Faktisk, så bytter jeg bare de bagte, kogte eller stegte grøntsager ud med rå. Jeg lader bare være med at tilberede dem og laver en salat af dem. Det er ikke så svært eller mystisk. Og så prøver jeg at spise noget råt til hvert måltid, allerhelst hele måltidet, men det er ikke altid det lykkedes.
Indtil jeg får styr på gourmet delen af den rå mad, så spiser jeg faktisk bare et æble og en selleri, i stedet for en bolle eller et stykke knækbrød. Det passer mig fint lige nu og når jeg så bliver træt af det, så kan jeg gå i gang med at lave smukke rå retter.
Til maj og juni så bugner vores nye grøntsagsmark igen med alt hvad hjertet begærer, og så bliver det endnu nemmere at få rå energi igennem maden.








English
Afrikaans
Shqip
العربية
Հայերեն
Dansk
azərbaycan dili
Euskara
Беларуская
বাংলা
Български
Català
中文(简体)
中文(漢字)
Hrvatski
Čeština
Nederlands
Esperanto
Eesti keel
Suomi
Français
Galego
ქართული
Deutsch
Ελληνικά
ગુજરાતી
Kreyòl ayisyen
Hmoob Daw
עברית
Magyar
Íslenska
Bahasa Indonesia
Gaeilge
Italiano
日本語
우리말
Latīna
Latviešu valoda
Lietuvių kalba
македонски јазик
Bahasa Melayu
Malti
Norsk
پارسی
Polski
Português
Română
Русский
Cрпски језик
Slovenčina
Slovenščina
Español
Kiswahili
Svenska
Tagalog
தமிழ்
ภาษาไทย
Türkçe
Українська
اردو
Tiếng Việt
Cymraeg
ייִדיש