it's a palace

De henvendelser jeg får flest af lige for tiden, er fra de af jer som læser med her, som ikke tør.

Der kan være meget vi ikke tør. Skifte job, mand, kone, hus, mad – og motionsvaner.

Men dem jeg virkelig hører fra lige nu, er alle jer som ikke tør gå ind i alt det her såkaldte “alternative”.

Og jeg kan kun sige, at det er præcis som med alt andet i livet. Man gør det bare.

Som når man bestemmer sig for at begynde at løbe. Nogle gange har man brug for at læse en bog om at løbe. Købe løbesko. Købe løbetøj. Få rådgivning og råd om hvordan man bedst løber.

Det kan der gå lidt tid med. Men man løber stadig ikke.

Der kommer ikke en stor hånd ned fra himlen og puffer en ud på en løbetur.

Man skal selv lette rumpetten, binde snørebåndene og lunte afsted.

Præcis sådan er det med selvudvikling og den alternative verden.

Der er ingen som kommer og oplyser dig, så du ser klart hvad det er der er dit formål i det her liv. Der kommer ingen Gud eller Guru og løfter dig. Du er Gud og du er din egen Guru.

Du skal selv. Og hvor skal man så starte. Du skal starte lige der hvor du ville starte når du skal købe nye løbesko.

Du undersøger markedet. Du snakker med nogle som ved noget. Nogle som allerede løber.

Du går ind i en butik og hvis de er dumme og ikke taler til dig, så går du hen til den næste. Du går ikke hjem og tænker at du aldrig kommer til at løbe. Eller får fat i hvad det her selvudvikling handler om.

Du ser et opslag om meditation. Eller mindfulness. Eller yoga. Eller clairvoyance. Eller noget helt tiende.

Du ved at det er dig der er din egen rejseleder og du kan mærke og stoler på at du kan mærke hvor du skal hen.

Når du løber, så tager du også automatisk en pause. Stopper op og mærker efter. Skal jeg løbe videre. Skal jeg løbe i dag. Skal jeg løbe den eller den vej.

Det er ikke anderledes med selvudvikling. Det er ikke noget mystisk og stort udenfor dig selv. Selvudvikling er bare dig, som udvikler dig. Du bestemmer i hvilken retning det skal gå.

Lige sådan som med løbeture hvor du stoler på at du kender din krop, og godt kan mærke om du er ved at lave en knæskade, og derfor ikke løber videre.

Sådan stoler du også på dig selv når det kommer til selvudvikling. Du stoler på at du ved hvor du skal gå hen og hvis det ikke var den rigtige vej, så er du en erfaring rigere og kan vende om eller gå en anden vej.

Det kan gøre nas. Ligesom det gør nas i mine lår efter en lang løbetur. Men det er ikke skidt. Det betyder at jeg har brugt mine muskler. At jeg har udfordret mig selv. At jeg er gået ud over hvad jeg troede jeg kunne.

Selvudvikling kan dælme gøre ondt. Og det er godt, for det er ikke andet end egoet der piver. Det samme ego som hellere vil vælge sofaen i stedet for løbeskoene. Der er ingen forskel.

Sådan her ser jeg ud når jeg løber. Det er ikke et kønt syn. Man kan se mavedeller og alt muligt. Men jeg gør det. Jeg tror ikke på miraklet som gør at jeg kan spise kager uden omkostninger. Ligesom jeg ikke tror på miraklet om at Gud en dag giver mig klarsyn.

Faste lår og en højere bevidsthed er to sider af samme sag.

Så hvad venter du på?

Billedet er taget i morges, af min løbebuddy Christina, foran vores skurvognehus.

 

14 Responses to “Det Her Indlæg Går Ud Til Alle Jer Som Ikke Tør”