it's a palace

I går ville jeg have Tue med en tur i Brugsen. Klokken var 16.30, det var blevet mørkere og det var ret koldt. Men jeg ville have ham med. Vi skulle gå og Barney skulle med.

Så vi gik, efter først at have haft lidt snak frem og tilbage, om hvorvidt det faktisk var nødvendigt. At gå fra computeren. Fra varmen og ud i kulden.

Det var hyggeligt og som altid, når vi har ro og tid sammen, så åbner Tue op for en masse ting han ellers ikke får fortalt i hverdagen.

Jeg bliver altid forbløffet over hvem han er. Hvad han tænker. Det var en dejlig tur.

Da vi kom ned til Brugsen en halv time efter, ventede Barney og Tue udenfor. Jeg gik ind og købte citroner.

Da jeg stod indenfor ved kassen, kom der først en ældre mand ind. Han så meget glad ud. Han kiggede rundt til os der stod i kø. Han havde åbne, glade øjne og sagde højt HEJ til os der stod der.

Lige efter kom en pige ind. Hun er meget overvægtig, og når jeg normalt ser hende i vores lille landsby, så slår hun altid blikket ned og ser genert væk.

Da hun kom ind i Brugsen i går, så hun også glad ud. På samme måde som den ældre herre. Et åbent og tillidsfuldt blik i øjnene og hun smilede til en helt række mennesker, som vi stod der i kø for at betale vores varer.

Det var dejligt. Jeg blev glad. Det glæder mig altid når jeg møder åbne, kærlige øjne, istedet for de kolde, lukkede som mange mennesker går rundt med.

Da jeg lidt efter kom ud til Tue som ventede udenfor og vi begyndte at gå hjem, så sagde han:

“Mor, jeg så to mennesker som trængte til et hej. Der var en gammel mand og en tyk pige. De kom lige efter hinanden. Jeg så dem lige ind i øjnene og smilede og sagde hej, med meget høj stemme.”

Så det hej, som Tue havde givet til de to, det tog de med sig.

De tog det med ind i Brugsen og gav det videre. Hvem ved hvor det hej ikke kan være endt henne?

Tue gættede på at det godt kunne nå til Japan.

12 Responses to “Trænger Du Til Et Hej?”