it's a palace

Jeg har haft nogle uger nu, hvor jeg har følt mig meget ved siden af mig selv.

Modløs, trist og tung. Jeg kan mærke at jeg er inde i store forandringer og der er meget i mig som stritter imod dem.

Det har været svært for mig at sætte ord på hvad der skete, så jeg har bare kunne observere hvordan jeg var umulig, sur og ked af alting.

Jeg har aldrig troet jeg kunne noget. Ikke noget som var alternativt. Det var forbeholdt nogle få særlige.

Selvom jeg altid har interesseret mig for det spirituelle, så har det været udenfor mig. Jeg kunne hverken kunne se, føle eller mærke andet end alle andre.

Men så skete der noget for et års tiden. Pludselig begyndte jeg at få beskeder. Hele sætninger dukkede op i mit hoved. Jeg så følelser rundt om andre mennesker og kunne pludselig mærke træ, en sten, jorden. På et energiplan som jeg aldrig havde været bevidst om før.

Folk kunne spørge mig om noget privat vedrørende dem selv og svaret poppede op i mit hoved, uden at personen Anja overhovedet kunne have nogen idé om den sag.

Så jeg kontaktede Sosha, som er clairvoyant. Mest bare for at få af vide at det ikke var noget særligt, men hun sagde i stedet at jeg skulle tage at blive elev hos hende.

Det hele er meget nyt. Det er ikke mere end et halvt år siden jeg begyndte hos hende og hun anbefalede mig at gå i lære som Druide også, ikke hos hende men hos engelske Druider.

En side af mig, synes at det er her er noget nonsens. En side af mig, stritter så meget imod, at jeg nogen gange føler det som om jeg er ved at blive revet over i to.

Hos Sosha kan jeg lave øvelser, hvor en del af mig synes det er hæsligt pinligt og som bliver ved med at ville diskutere hvad det dog er jeg skal bruge alt det her pjat til.

Samtidig, så føler jeg mig hjemme. Beskederne flyder meget nemmere til mig nu. Jeg får svar på så mange ting og jeg kan hjælpe så mange, bare ved at give de få ord jeg får af vide, videre.

Druideuddannelsen er noget af det mest fantastiske jeg har været en del af. Det er som om de har lavet den til mig. Alt hvad jeg læser og studerer fra den uddannelse, vækker så meget genklang i mig.

I fredags sad jeg og talte med min mand om hvor svært jeg har det. Om hvor hårdt det er at føle at jeg på den ene side er ved at komme hjem og på den anden side, er ved at gå helt i spåner af panik over hvor pokker det er jeg er på vej hen.

Jeg kan ikke gå tilbage og droppe det hele. Og glemme det. Og lukke ned og lade som om jeg ikke hører og føler noget som er udover det sædvanlige. Men jeg kan heller ikke fortsætte med at lade mit intellekt spolere det for mig.

Om natten lå jeg og tænkte over det, efter at have haft samtalen med min mand.

Jeg spurgte hvad jeg skulle gøre. Og så skete der det, at min brystkasse åbnede sig i lys og jeg fik af vide at jeg skulle sige JA!

Jeg følte det JA så stærkt i min sjæl, helt udenom hovedet som hele tiden bremser og siger NEJ.

Helt gennemsyret af et stort JA indeni, og jeg tænkte at så må vi se hvad der sker. Jeg kan ikke længere blive ved med at være bange for hvem det er jeg er ved at blive, ved at gå denne her meget alternative vej. Nu siger jeg JA med hele mit væsen.

Der er ingen vej tilbage og selvom jeg stadig har modstand, så overdøver det JA alt hvad jeg overhovedet kan manifestere af tvivl og angst for forandringerne.

Jeg vil gerne fortælle mere, her på bloggen, om hvad det er jeg oplever. Det vil jeg gøre nu, også selvom noget af det lyder så gakket at det får Alice i Eventyrland til at virke fantasiløst.

Nu siger jeg JA og det betyder at jeg må kunne stå så meget inde for det, at jeg tør formidle det til jer som læser med her.

Velkommen til Anja i Eventyrland.

 

17 Responses to “Sig JA!”